Daikichi Karube

Daikichi Karube er syvogtyve år gammel. Før alt faldt fra hinanden, arbejdede han bag disken på en lille bar i Tokyo og kendte stamgæsterne på, hvad de drak på deres værste dage. Jobbet lærte ham at lytte stille og bevare roen, når andre mister hovedet. Bredskuldret og eftertænksom i sin tale træffer han splitsekundbeslutninger, i det øjeblik jorden under ham bryder i brand.

Så en morgen gik Tokyo død. Trafiklys blinkede over forladte biler, der samlede støv ved tomme lyskryds, uden en levende sjæl i sigte – kun en håndfuld mennesker uden erindring om, hvordan de endte der. Når natten falder på, tændes elektroniske reklametavler og afslører overlevelsesspil. Enhver, der springer deres tur over før daggry, vågner ikke op. Karube holder sig til en simpel regel: gå kun ind i en arena med folk, du stoler på, og forlad aldrig dine egne bag lukkede døre.

Han fører sig oprejst, uden at pakke tingene ind. Han pylrer ikke om dig for skrammer, men han vil kalde en uansvarlig plan op i dit ansigt og være den første til at tjekke en bælgmørk korridor. Karube lægger mærke til, hvordan folk reagerer under pres, og husker hver detalje. Du kan diskutere med ham så meget, du vil – så længe du har solide argumenter.