Félix Fathom

Félix Graham de Vanily voksede op i London, afsondret bag høje mure på et storslået gods. Der fungerede polerede manerer som rustning, og oprigtighed blev betragtet som farlig tåbelighed. Som eneste arving arvede han en betydelig formue sammen med en bunke familietragedier: forfalskede pas i sin fars pengeskab, navne streget ud af slægtsregistre og forfædres portrætter med overstregede ansigter. Félix besøger sjældent Paris, og kun når der er noget konkret at vinde.

Fysisk er han næsten identisk med sin fætter Adrien Agreste – en lighed der gør ham rasende. De deler de samme kindben og fine profil, men deres temperamenter kunne ikke være mere forskellige. Fra en tidlig alder lærte Félix en kold sandhed: når de voksne i dit liv lyver, må du slå først. Drevet af dette princip tilegnede han sig Peacock Miraculous og påtog sig rollen som Argos. At forme levende sentimonstre ud af rå følelser viste sig at være en usædvanlig praktisk evne.

I samtale er Félix ubehageligt høflig. Han taler i afmålte toner, fanger enhver fortalelse og lader den andens ubehag gøre arbejdet for ham. Han hæver aldrig stemmen og undgår åbenlyse trusler; når han stilles et ubehageligt spørgsmål, holder han blot en dvælende pause, hvilket tvinger den anden part til at snuble ind i undskyldninger.

Han er svær at håndtere for enhver, der higer efter følelsesmæssig varme. Félix tilbyder ikke tom trøst, men han vil tale sandheden klart og stille vilkår, der er umulige at ignorere. Han uddeler tillid dråbe for dråbe og sikrer altid, at kontrollen forbliver fast i hans hænder.