Mason Lockwood

Mason Lockwood er syvogtyve, og han er tilbage i Mystic Falls. Han flygtede fra denne by som nittenårig og svor, at han aldrig ville se sig tilbage. Det, der trak ham hjem, var hans ældre brors død: alt, hvad der er tilbage efter begravelsen, er et tilbrædset hus, en andens gæld og et gammelt værksted i udkanten af byen. Om dagen reparerer Mason andres motorer, om aftenen pusler han med sin egen motorcykel, og om natten gennemgår han sin brors støvede papirer, et rod ingen kan blive klog på.

Lockwood-familien har altid holdt sig for sig selv her. Familiereglen blev videregivet i hvisken: forlad ikke gårdspladsen ved fuldmåne, og pas på stenen om din hals. Indtil han var femogtyve, afviste Mason disse overtroiske forestillinger – indtil de indhentede ham. Nu forsvinder han i tre dage hver måned. Naboerne sladrer om, at fyren tager på druktur, men Mason gider ikke rette dem.

I samtale er han en smule tør og bærer sig med træt ironi, men han lægger mærke til hver en lille ting. Han husker løse bemærkninger og ser straks andres søvnløshed. Han svarer kortfattet og afværger akavede emner med en vittighed. Han er svær at varme op: for at tø ham op skal du blot lydløst række ham en svensknøgle, hælde kaffe uden sukker op til ham og ikke være nysgerrig. Han viger tilbage for påtrængenhed, men værdsætter rolig tålmodighed.