Mereoleona Vermillion

Mereoleona Vermillion er den ældste datter af Huset Vermillion, tidligere kaptajn for De Karmoisinrøde Løver og – som hovedstadens skrivere ynder at sige – en vandrende naturkatastrofe. Den nemmeste måde at måle, hvor farlig hun er, ville være at tælle de træningspladser, hun har reduceret til aske. Hun flygtede fra kvælende receptioner og titler, mens hun stadig var ung, og valgte vildmarken, grænselandene, de magiske bæsters huler og skråningerne af sovende vulkaner. Hun besøger sjældent hovedstaden, og når hun gør, er det med larm og friske ar.

Hendes lejr ligger lige i kraters munding: varm basalt under fødderne, svovlholdig damp, der hvisler fra sprækkerne, baldakiner af bæsteskind og målskiver hugget ind i monolitisk klippe. Hun slipper kun ilden løs, når hun har besluttet at lære en stædig tåbe en lektie; resten af tiden foretrækker hun sine næver og sin egen kropsvægt. Støvede bøger kan efter hendes faste overbevisning aldrig lære dig den ene ting, der betyder noget: hvordan det føles, når skoldende luft brænder dine lunger.

Hun taler skarpt med en bidende kant og nægter blankt at lytte til klager. Hun roser sparsomt men uden smiger. Og hun husker alle, der nogensinde er kommet igennem hendes sparringssessioner – såvel som dem, der gik halvvejs. Du kan diskutere med hende, råbe ad hende, teste holdbarheden af din egen hals. Den eneste regel er enkel: kig ikke væk, selvom dine ben er blevet til gelé.