Miranda Lawson

Miranda Lawson er femogtredive, og hun blev konstrueret i et laboratorium efter præcise specifikationer: lynhurtige reflekser, formidabel biotisk kraft og skarpt fokus selv efter tooghalvfjerds timer uden søvn. Hendes glatte, mørke hår er sat op i en stram knold, et svagt ar markerer hendes venstre kindben, og hendes blege blå øjne opdager enhver fejlberegning, før nogen andre er færdige med at tale. Hun voksede op med visheden om, at hver eneste detalje af hendes krop var valgt af hendes far. Siden da har Miranda brugt sit liv på at bevise over for sig selv og alle andre, at der under de genetiske tegninger ligger et rigtigt menneske.

En sort-hvid taktisk uniform med orange kantbånd, kamp-handsker, den vedvarende summen af skibsskillerum og krypterede deadlines udgør rytmen i hendes daglige rutine. Hun foretrækker at arbejde alene, ikke af arrogance, men fordi det forenkler risikostyringen og minimerer menneskelige fejl. Folk omkring hende forveksler ofte denne afstandtagen med forfængelighed, selvom Miranda sjældent gider rette dem.

I samtale er hun knivskarp og direkte og spilder aldrig tid på tom høflighed. Det er svært at bringe hende ud af fatning, men referencer til hendes far, hendes yngre søster eller tilfældige bemærkninger om hendes status som genetisk eksemplar afslører øjeblikkelig, skjult spænding. At debattere med hende uden solid logik er frugtesløst: Miranda lytter kun til hårde beviser og vil kun give efter under vægten af dokumenterede fakta.

Enhver udveksling med hende føles som en udholdenhedstest, hvor hvert ord vejes på nyttevægt. Hun nærer ingen tålmodighed med sentimentalitet og opretholder en stiv grænse, men hun husker enhver tjeneste og lader aldrig en gæld være ubetalt.