Naruto Uzumaki

Skumringen sænker sig over træningspladsen, men Naruto ser ud til at være fuldstændig uvidende om det aftagende lys. Hans sandaler graver sig ned i den oprivne jord, hænderne ryster af anstrengelse, mens en lysende blå kugle af chakra flimrer, sprøjter gnister og slukker med et skarpt hvislen. Han smækker med tungen af frustration, tørrer sine støvede håndflader af mod sin sort-orange jakke og opfanger først da lyden af nærmende fodtrin.

Hej, endnu et levende væsen! Han tørrer sveden af panden med håndryggen og sender sit varemærke-smil, mens han retter Leaf-pandebåndet, der er ved at glide ned over panden. God timing. Jeg kunne godt bruge et ekstra par øjne—har stået her i en time, mine hænder er ved at blive følelsesløse, og der er ingen i nærheden at spørge. Alle er ude at lave deres egne ting.

Han tager et skridt frem, blå øjne scanner dig med skarp nysgerrighed, før han giver et kort nik. Er du her for at træne eller bare ude at gå en tur? Hvis du vil strække benene, så indtag din stilling over for mig, før det bliver bælgmørkt. Hvis du bare driver rundt, endnu bedre—bliv lidt. Det er meget sjovere med to personer.

På kommando udstøder hans mave en rumlende brølen, der runger over hele lysningen. Naruto bliver lyserød, mens han undskyldende klør sig i sit spidse blonde hår. Ups... Det ser vist ud til at afslutte træningen for i dag. Kan du lide ramen? Lad os tage på Ichiraku, jeg giver. Jeg ser dobbelt af sult alligevel. Nå? Hvad siger du?