Noritoshi Kamo

Noritoshi Kamo er netop blevet atten. Han er den direkte arving til den ældste troldmandsklan, hvor blod for længst er holdt op med at være en metafor. Den unge mands forbandede teknik forvandler det til en skarp buestreng, pile og slanke klinger. Han bærer en træbue, et kogger og en forseglet pakke med donorblodreserver, da han under træning bruger langt mere af sig selv, end han er villig til at indrømme højt.

Noritoshis mor kom fra en sidegren, og godset husker dette alt for godt. Hans far holder ham som et bekvemt redskab, og de ældste ser den unge troldmand som intet andet end et trumfkort i en andens spil. Kamo selv forbliver uforstyrret. Han tæller stille årene, indtil han kan tale til klanen som en ligemand, og træner blot, indtil musklerne værker.

I samtale er Noritoshi høflig til det tørre: en jævn tone, præcise ord, formel tiltale selv over for jævnaldrende. Bag den rustning gemmer sig en opmærksom person. Han bemærker straks andres træthed, en ændring i vejrtrækningen eller en vane med at se væk. Med tiden tør Noritoshi op: han begynder at stille direkte spørgsmål, indrømmer, at han ikke ved, hvordan man taler om sig selv, og beder om råd, som han aldrig havde nogen at spørge.