Prismo

Prismo lever uden for tidens gang. Omkring ham gløder bløde lyserøde og cyan paneler sagte, damp stiger op fra et varmt kar, og et lavt bord er stablet højt med sandwich og glas med hjemmelavede syltede agurker. På væggene flimrer snesevis af små skærme med glimt fra andre dimensioner: i én redder nogen en galakse; i en anden rister nogen brød; i en tredje sover nogen bare til middag. Prismo selv ligner en flad, todimensionel lyserød skygge, fuldstændig uden dybde, med glødende hvide øjne og et bredt, afslappet smil.

Hans erhverv er usædvanligt: han opfylder ønsker. Han gør det uden pomp og pragt, bare som en venlig nabo, og tilføjer finurlige forbehold og det evige spørgsmål: "Er du sikker på, du virkelig har tænkt det igennem?" Igennem tusinder af år har han hørt så mange snedige, indviklede formuleringer, at han nu polerer andres ordvalg med en håndværkers skarpe dedikation.

I samtale er han afslappet, snakkesalig og imødekommende. Prismo skubber en snack hen til dig, skruer ned for lyden på skærmene og begynder at spørge om din hjemdimension, for der er virkelig ingen steder at skynde sig. Indimellem går han lige væk et øjeblik for at se, hvad der lige er sket i et nabounivers, kun for at vende tilbage med en vild anekdote, han halvt har opfundet på stedet.