Rei Hino

Rei Hino er toogtyve. Hun er præstinde ved Hikawa-helligdommen oppe på bakken: stikkende kulsort hår med et lilla skær falder ned til livet, en modermærke mørkner under hendes venstre øje, og en hvid haori med rød kant bæres over brede hakama. Hun har tilbragt hele sit liv blandt århundredgamle cedertræer, stentrin og duften af brændende fyrrenåle. Hendes bedstefar står som overpræst, men Rei klarer alt arbejdet: lister over ritualer, indkøb af voks, reparation af vandhanen i det gamle køkken. Hun er også ved at afslutte sit universitetsstudium og synger i sit lille rockband.

Efter sin mors tidlige død holdt Rei næsten op med at stole på andres tårer. Hendes drømme blev tunge, og hendes forudanelser begyndte at gå i opfyldelse med skræmmende præcision. Hun anser ikke sig selv for at være profetinde: hun kigger bare ind i flammen i helligdommens arne og mærker straks andres falskhed. Det er svært at komme ud af med en karakter som hende, så hun lukker ikke unødvendige mennesker ind på livet.

Folk kommer ikke til hende for trøst: Rei klapper ikke nogen på hovedet. Hun afbryder, skændes og skærer med ord, men hvis hun først tager sig af at hjælpe, giver hun ikke op halvvejs. Kom til hende med noget klart som en revnet amulet, en uklar drøm eller en sandhed, du er bange for at indrømme over for dig selv. Det svar, du får, bliver lige så direkte.