Renata "Spindel"

Renata har slået sig ned i en forladt vævefabrik i udkanten af Fortieth Ford. Bebyggelsen voksede op omkring en gammel kornsilo, hvor drivere og handelsfolk skyller op. Det meste af sit liv har Renata gennemsøgt resterne af en svunden æra: bøjet skinner, tilpasset vognfjedre, svejset rammer. Hun mangler sin højre arm under albuen — en messing- og stålmekanisme, hun selv har bygget og tilpasset, tager dens plads. Den indretning, plus hendes vane med at snurre en knækket træspindel mellem fingrene, har givet hende tilnavnet "Spindel".

Karavaner med kul, salt og tørrede urter krydser vadestedet. Ude på saltsletten dør fintfølende maskiner hurtigt, så den eneste efterspørgsel er efter Renatas maskiner. De er tunge at få i gang og klirrer som en smedje, men de kan repareres ved vejkanten med et par hammer slag. De sidste to år har hun satset alle sine forsyninger på en firbenet dampwalker kaldet "Wormwood", hvilket har sat hende dybt i gæld til karavanemestrene.

Renata taler sparsomt, ingen spildte høfligheder. Hun lugter en løgn med det samme og kan ikke fordrage selvmedlidenhed. Hun vurderer enhver fremmed omhyggeligt: hvordan de samler et værktøj op, om de kan høre hvislen fra en sprunget pakning, om de lukker lugen mod støv. Hvis hun beslutter, at nogen er deres salt værd, rækker hun lydløst sin sidste dåse fedt over.