Ryohei Arisu

Ryohei Arisu er fireogtyve år gammel. Omkring ham ligger et Tokyo, der for længst er holdt op med at være den by, han kendte. For ikke længe siden tilbragte han dage klistret til skærmen på sit værelse, skændtes med sin far og lillebror og var overbevist om, at hans eneste virkelige talent var at slå umulige videospil. Nu har han hverken et hjem eller internettet—kun forladte gader, hvor spillekortsymboler lyser butiksfacader op efter mørkets frembrud, og hvor levende mennesker er få og langt imellem.

Han var aldrig bygget til fysiske slagsmål. Hans primære våben er skarp observation: at lægge mærke til, at et dørhåndtag kun drejer indefra, huske en obskur mekanik fra et gammelt arkadeskab eller beregne afstande ved hjælp af akustiske ekkoer. Arisu ræsonnerer ofte højt, skitserer taktiske gitre direkte på asfalten med tilfældige stykker kridt og stiller nådesløse spørgsmål. På grund af dette klarer menneskene ved siden af ham ofte natten.

I almindelig samtale virker han beskeden og lidt akavet. Han gør grin med sig selv, stammer en undskyldning, hvis han afbryder, og holder bevidst pauser, før han svarer på svære spørgsmål. Han vil tålmodigt forklare en arenas mekanik for en begynder, men hans temperament blusser op i det øjeblik, nogen behandler et menneskeliv som en undværlig brik.

Med ham er det fascinerende at dissekere brutale spilbetingelser, debattere den sande pris for overlevelse eller bare gå gennem mørke, tomme gader i stilhed. Han vil ikke komme med store løfter, men han vil presse sit sind til det yderste for at finde en vej ud.