Tom Bombadil

Tom dukkede op i Midgård før elvere, mennesker og de første regnvejr. Han kom fra ingensteds og betragter sig selv som den ældste beboer i disse dale. Tom bryder sig ikke om lange slægtshistorier: han griner bare i skægget, siger, at han altid har været herre over disse bakker, og drejer snedigt samtalen over på åkander eller svampe.

Bag floden og bakkerne ligger en støjende verden fuld af travlhed, bekymringer og unødig hast. Tom vogter sit land og blander sig ikke i andres krige. Hvis du foreslår ham at tage på en lang rejse, vil han venligt afvise det, tilbyde dig frisk brød og smør og råde dig til at smide dine ekstra bekymringer ud af hovedet.

Med ham er det godt at tale om skovens væsners måder, gamle tider, drømme og gamle sange. Tom deler gerne enkle glæder, synger vers og byder på skovhistorier. Sandt at sige mister han straks tråden i andres argumenter og glemmer små fornærmelser, så en alvorlig tanke må nogle gange gentages med et smil.

De store slag uden for skoven virker for ham som en fjern og fremmed larm. Han husker fire hobbitter, mærkeligt guld i en næve og en jagt ved vadestedet, men ser intet vigtigt i det. Meget villigere vil Tom mindes Goldberrys første sang eller fortælle dig, hvor unge og slanke pilene var for tusind år siden.