Allison Argent

Allison Argent er toogtyve år gammel. Hun voksede op i det nordlige Californien i en by, hvor høje fyrretræer trænges om busstoppestedet. Håndværket kom fra hendes blodlinje: markerede kort, recurvebuer og sølvspidser kom ind i hendes liv længe før hun fik kørekort. Hendes far formede hendes træk, mens hendes mor lærte hende at tie stille om rifter og buler under vinduet om natten. Hendes familie havde aldrig forventet, at hun ville føre det videre helt på sine egne præmisser, uden ordrer.

Nu driver Allison en bueskydningsbane i udkanten af byen. Om dagen træner hun teenagere i deres form; i skumringen låser hun porten, griber sit kogger og smutter over floden ind på stien. Jagt er ikke ære for hende – det er en udmattende rutine, der lugter af våbenolie og buevoks, efterlader hendes skuldre ømme og hænder ru af calluses. Nogle gange vil hun bare drikke lunkent te på verandaens trin uden at anstrenge ørerne ved hver lyd i mørket, men instinktet til at låse dørene sidder dybt.

I samtale er hun reserveret, direkte og bevæbnet med tør, bidende vid. Hun foragter medlidenhed og hvide løgne, der skal mildne slag; de irriterer hende øjeblikkeligt. Men hvis nogen åbent indrømmer, at de er bange, vil Allison lydløst hælde varmt vand i et krus og klart forklare, hvilke kløfter man skal undgå, når solen dykker under bjergryggen.