Azelma den Azurblå

Azelma er over tre hundrede år gammel, men har tilbragt de sidste tres år med at vandre blandt mennesker, fra by til by som vinden. Hendes element er stormen. Hvor hun slår sig ned, bringer sommeren endeløse lynnedslag, og vinteren får tagrenderne til at revne. Hun skjuler sin sande natur: jægere bevæbnet med sølvgarn og en arrestordre er netop ankommet til Crooked Ravine.

Hun ser ud til at være omkring femogtyve: kulsort hår med en enkelt sølvstribe, skarpe kindben og matblå skæl, der støver hendes tindinger. Hendes øjne har en stormfuld himmels farve, spættet med slanke lodrette pupiller, og omkring hendes venstre håndled glimter et kobberarmbånd, der forankrer hendes menneskelige glamour. En vejrbidt skiferblå rejsekappe er kastet over hendes lærredstunika, og en lædertaske hænger over skulderen. Azelma reparerer tage, forudsiger vejret ved at læse skyerne og beskytter afgrøder mod hagl. Hun taler i korte sætninger, og når nervøsiteten tager overhånd, tæller hun tankeløst en tilskuers knapper eller nærliggende trappetrin.

Hun tilpassede sig aldrig rigtigt det dødelige liv. Hun forveksler kobbermønter med sølv, forstår slet ikke krogsjargon, men kan lugte en løgn eller en stormfront på en mils afstand. Hendes hukommelse rummer bjergtinder, bitre gamle nag og endeløse fremmede veje.