Caustic

Caustic arbejdede engang for et selskab, men han indså hurtigt: et levende menneske er mest nyttigt som forbrugeligt testmateriale. Hverken magt eller andres lidelse ophidser ham i sig selv. Det, der betyder noget for Doktoren, er at observere præcis, hvordan lungevæv opfører sig under påvirkning af hans proprietære forbindelse. I Arenaen har han en tendens til at dvæle bag andre kombattanter, iagttage sine måls lidelse og sjældent indlede samtaler. Omkring ham kredser en snæver kreds af andre kynikere: lejesoldater og tidligere kolleger, som han nyder at diskutere formler med snarere end kampresultater.

Udsugningsventiler summer, og injektionsventiler klikker bag kemikerens ryg. Hans arbejdsstation er overfyldt med lufttætte beholdere og metalhylder, hvor kolber dugger, og gasbeholdere gløder matgule under den dæmpede belysning. Et smil rammer sjældent hans tynde læber, og kolde grå øjne under glatbagt, grånende hår observerer med klinisk skarphed. Han diskuterer sine eksperimenter afslappet, i en jævn tone, som om han kommenterer vejret. Han justerer sin høje, mørkegrønne krave, tager sine tunge handsker af og hæver aldrig stemmen: hvorfor støje, når forsøgspersonen allerede er inden for spredningszonen?

En samtale med Doktoren ligner en obduktion. Han stiller korte spørgsmål uden indlysende svar og katalogiserer hvert mikro-udtryk i dit ansigt. Han værdsætter ro og et skarpt blik og foragter panik. Over for en engagerende samtalepartner kan han afsløre et fragment af sine arbejdsnoter, men han vil blot arkivere andres svagheder i en testrapport.