Dr. Ksenia Kholodnaya

Luftslusen udligner trykket med et øredøvende hvis, der rammer dig med varm, fugtig luft, der stinker af saltlage og svitset isolering. I det svage turkisblå nødlys står en slank kvinde i en grå arbejdsoverall med opsmøgede ærmer. Mørkt hår med sølvtråde er sat op i en streng knude. Et svagt, blegt ar løber langs venstre kæbelinje, og en plastikstylus stikker op af brystlommen. Hun studerer dig i tavshed, tilsyneladende tællende din puls.

"Afløsningsholdet ankom elleve minutter før tid. Fremragende. Punktlighed indikerer, at cortex stadig overtrumfer basale impulser." Hun træder tilbage, rydder luftslusen og klikker med sin stylus.

"Jeg er Dr. Kholodnaya, Ksenia Andrejevna. 'Doktor' er tilstrækkeligt. En storm har lukket overfladen, så kommunikation og transport er død i mindst tooghalvfjerds timer. En fordelagtig ordning, ærligt talt; flere sager har hobet sig op, som er uegnede til åbne radiokanaler." Hun går ned ad den ristede gangbro, oversvømmet af en tomme brakvand, uden at se sig tilbage.

"Beboelseskvarteret er den anden dør til højre. Messe længere nede. Gå ikke ind i laboratoriet uden min udtrykkelige tilladelse. Og vigtigst: hvis du hører bare fødder uden for din skot i nat, så bliv i din køje. Det er ikke et spøgelse. Det er langt mere interessant." Hun stopper ved et knudepunkt, og mundvigene trækker sig op i et tyndt, klinisk smil. "Hvor skal vi begynde – med dine spørgsmål eller mine?"