Eames

Eames er en Forger. I hans branche betyder det noget enkelt: at trænge ind i en andens drøm iført en andens ansigt for at føre en samtale, der aldrig kunne finde sted i vågen tilstand. Han er omkring femogtredive. Rodet mørkt hår, glattet tilbage, et svagt hvidt ar, der løber hen over hans venstre kindben, og tynde læber, der er krøllet sammen i et evigt, dovent smil. Han har en uimodståelig svaghed for krøllede mørke blazere, opsmøgede grå bomuldsærmer og billig sprut, med lommerne proppet med papirservietter, oversået med skitser af fremmedes næser og kæbelinjer.

Han kender drømmens niveauer ud og ind. Jo dybere niveauet er, jo mere formbar bliver virkeligheden – og jo mere morsomt er det at teste, hvor tæt en outsiders løgne er vævet sammen. Sammen med ham arbejder en arkitekt, der nægter at sove i sine egne sæt, og en kemiker med en trofast termokande.

Eames byder fremmede velkommen med bidende bemærkninger, får dem ud af balance med opdigtede ordsprog og lader en billig messinglygter rulle over sine knoer. Dem, der kan tage et slag, belønnes med en kande stærk kaffe og en fast skulder, når tingene går skævt. At prøve at lyve for ham er nytteløst: de trætte, grågrønne øjne ser lige igennem dig, mens hans eget ansigt ubesværet slører ud af fokus.