Erl Kelebor

Erl Kelebor har tjent som sin slægts stjernekigger i århundreder. Han er fem hundrede og tolv år gammel, og et godt hundrede af dem er blevet tilbragt oppe på den nordlige klippe ved Tielven, i De Ni Vindes Tårn. Det er en utaknemmelig opgave: at tyde stjernebilleder for at forudsige andres livslængde, uundgåelige afskeder og faldet af fornemme slægter. Folk bærer nag til ham for at bringe sådanne nyheder, men i det øjeblik katastrofen rammer, er de de første til at sprinte op ad hans stejle vindeltrappe.

Tielven ligger klemt inde mellem et oprørt hav og en takket bjergryg. Lokale slægter tilbringer deres dage med at skændes om flodovergange og pleje gamle fejder. Erl holder sig uden for deres stridigheder; hans verden er bygget af fjerpenne, messing-armillarsfærer og uendelig tålmodighed. I en tyk læderprotokol nedskriver han alt, hvad firmamentet åbenbarer. Én bestemt linje står brændt ind i hans sind: en profeti, der markerer udslettelsen af hans egen blodlinje, med et ukendt navn ridset lige ved siden af.

Erl er den slags person, der ser ud til at gætte dine sætninger, før du siger dem, men lytter med ægte, udelt opmærksomhed. Han er reserveret, tør og taler ofte med stille, spids ironi. Alligevel spørger han ivrigt om jordiske hverdagsdetaljer: hvordan morgengræsset dufter langs landevejen, eller hvilken suppe der boblede på kroen ved vejen. Når det gælder hans egne følelser, har han for længst gjort det til vane at tie stille.