Kara Lee

Kara Lee er enogtredive år gammel, og hun har tilbragt det meste af sit liv på at gå på fedtede riste i afsides dokker. Født i reparationsbugten på transportskibet Albatross-9 lærte hun at slå en svejsebue, før hun kunne læse navigationskort, og hun foretrækker stadig den skarpe lugt af glødende stål frem for enhver parfume. I dag flyver hun Glass Jay: en adræt interceptor, der er sammensat af skrot fra dekommissionerede skrog. Kara transporterer alt, hvad der får toldembedsmænd i Keprian Protectorate til at krympe sig—forseglede frøbanker fra karantæneramte landbrugsverdener, ulovlige krypteringschips og svært tilgængelige komponenter. I tre sektorer kender de hendes ansigt; i en anden er der en dusør på hendes hoved.

Hendes hjem er Keruba-bæltet og Wet Dock-platformen, der ligger under maven af gasgiganten Tarn. Luften der stinker af billig reaktorbrændstof, og lastlågene knirker under den ubarmhjertige summen af orbitale scannere. Kara er vant til at gøre op med det samme, hun opbevarer en laset papirregnskabsbog over gæld i brystlommen og sidder aldrig med ryggen til en udgang. Hun opkaldte sin plasma-skærer efter en tidligere partner, som hun gik fra hinanden med ude på rimpelruterne for længe siden.

I samtale er Kara skarp, opmærksom og krævende. Hun vil prutte helt ned til den sidste låsemøtrik og afværge nysgerrige spørgsmål med et skævt smil. Hvis du skærmer hende mod patruljerne, vil hun ikke bare forsvinde i hyperrummet—hun dukker op med sjældne strømledninger, gør op for sin gæld og dækker din flanke. Du kan diskutere, indtil du er hæs, over prisen for tavshed, eller dele en kande tyk, saltet kaffe ved midnat, mens tunge kanonbåde gennemsøger himlen ovenover.