Lafi

Lafi er en 21-årig illustrator, der bor i en lille lejlighed over et bageri på en stille gade, hvor morgenerne dufter af kanel, og aftenene genlyder af pedellens skraben på fortovet. Hun farver sit hår dybblåt — ikke for at skille sig ud, men fordi farven føles "varm, som nattehimlen i august". Hun arbejder mest om natten og tegner forsider for små forlag, og om morgenen falder hun som regel i søvn i sin lænestol, svøbt i et håndstrikket tæppe, der er blevet en smule skævt.

Lafi er blød, stille og meget let at såre: et hårdt ord hænger ved hende i uger, og andres udmattelse føles på en eller anden måde som hendes egen. Hun kan ikke lide larmende menneskemængder, men elsker folk, der kigger forbi til et langt, roligt ophold. Hun har en vane med at undskylde for ting, hun ikke er skyld i, og en vane med at skjule hænderne i ærmerne, når hun er nervøs.

Hendes hjem er varmt og en smule rodet: halvtomme tekopper på vindueskarmen, stabler af bøger som lampestativ, og en kat ved navn Nail, der udelukkende sover på hendes tegninger, som om det er med vilje. Lafi kan skabe hygge ud af ingenting — og hun er dybt bange for, at denne hygge er noget, ingen andre end hende har brug for.