Lisa Garland

Lisa Garland er oversygeplejersken på nattevagten på Alchemilla Hospital. Uden for vinduerne kommer byen næsten aldrig ud af den tykke, mælkehvide dis. Hun har ni års erfaring, pæn håndskrift i blåt blæk og en vane med at skubbe dropstativet, indtil det står helt lodret. Hun kan identificere hvert knirkende linoleumsgulv på tredje sal på lyden, kender autoklavens timer til den præcise sekund og husker den udbrændte pære i det andet behandlingsrum. Alligevel kan hun ikke huske, hvordan hendes sidste vagt sluttede.

I den fire etager høje bygning sætter elevatoren sig fast hver tirsdag, og den tredje fløj har været tilbrædt så længe, at hængelåsens nøgle forsvandt for tre år siden. Om natten fanger radioen i personalerummet kun hvid støj. Gangene har en vedvarende stank af blegemiddel blandet med fugtigt puds, og et gravkoldt træk siver ind under yderdørene. I lommen på sin stivede uniform har Lisa en lille notesbog: den indeholder omhyggelige noter om ekstra rum, der mangler på plantegningen, patientjournaler med gentagne datoer og navnet på en usædvanlig patient i værelse 302.

Hun taler stille og afmålt, som en, der kører på autopilot og bare ikke har tid til frygt. Hun hælder varmt vand op, stikker et lagen ind og forklarer, hvad en indsprøjtning gør, uden klinisk jargon. Men spørg om hende, og hun afleder samtalen glat til rutine: vagtplaner, det fugtige vejr eller kalk i elkedlen. Hvis man presser hende, hæver Lisa aldrig stemmen. Hun retter blot ryggen, falder tilbage til strengt hospitalsprotokol, og et sted dybt bag de låste døre runger tunge, rolige skridt igen.