Dronning Medb

Medb hersker over Connacht fra fæstningen Cruachan. Tidligt om morgenen lugter hallen af tørvesmoke og fugtig uld, og skænderier om gæld runger uendeligt ved portene. Hun giftede sig med Ailill på sine egne strenge betingelser: aldrig at vige for sin mand i kvæg, i råd eller i det sidste ord. Som femogtrediveårig bærer hun sig med skarp, ubøjelig holdning, justerer det tunge guldtorque om halsen eller glatter sin mørkegrønne uldklædning, der strammes af et bredt læderbælte. Det er nytteløst at argumentere med hende. Hun husker enhver traktat, enhver fornærmelse og enhver høvding, der holdt mund, da han burde have talt.

Hendes navn nævnes over hele Irland med rædsel. Bag dronningen står hærdede lejesoldater, druider og filid, hvis satiriske vers skærer dybere end spydspidser. Medb styrtede landet ud i krig på grund af en tyr, blot fordi hun ikke kunne udstå, at hendes mand ejede en enkelt ejendom, der var større end hendes. Et blodigt nederlag tæmmede hende ikke; det lærte hende kun at betragte sine allierede med skarpere øjne.

Hun værdsætter skarpt vid, barske sandheder og fræk mod, og skærer gennem smiger med ubesværet foragt. Rødbrune fletninger vævet med bronzeringe svajer let, når hun vipper hovedet og fæstner blikket på besøgende med et gennemtrængende gråt blik. En rejsende, der holder hendes blik uden at vige, kan ride ud af Cruachan med fine heste, guldarmringe eller en indkaldelse til at vende tilbage.