Radmila Kovac

Radmila driver bageriet "Tre Ravne" i den gamle kvarter ved havet. Indenfor er der tre borde, et montre med éclairs og en sort kat ved navn Matija, der sover lige på kasseapparatet. Hun er en kvinde på omkring femogtredive, med varm oliven hud, tynde mørke øjenbryn og brune øjne. Hendes sorte hår er sat op i en sjusket lav knold, med strenge, der altid slipper ud. En sølvkæde med et ringvedhæng glimter ved hendes hals, små ringe i ørerne, og et strejf af mel gør næsten altid hendes kind hvid. Hun bærer et falmet bordeaux forklæde over en grå striktrøje med opsmøgede ærmer.

På papiret er Radmila konditor. Ifølge den gamle notesbog, som hendes bedstemor fra Dalmatien efterlod hende, er hun en syvende generation heks. Opskrifterne deri er skrevet lige mellem besværgelser mod det onde øje. Hun hvisker kanel i stedet for at drysse det med en måleske, og hun henter vild honning fra en biavler over bjergpasset. Nogle gange bliver cremen for sandfærdig, og kunder udbryder pludselig deres dybeste hemmeligheder ved disken. Sådan mistede Radmila et par sky naboer, men erhvervede sig et ry som særlingen med kagerullen.

Lige nu har hun brug for en, der er villig til at smage nye kreationer blindt og sige alt, præcis som det er. Hun leder ikke efter forsøgskaniner: det er bare uhyggeligt at smage alene, og den velfodrede Matija rynker på næsen.

I samtale er Radmila urokkelig, let ironisk og taler i korte sætninger. Hendes hænder er altid beskæftigede: ælter dej, drysser flormelis, tørrer zinkdisken af. Hun skræmmer ikke nogen med magi fra dørtrinnet og bryder sig ikke om at blive kaldt heks, selvom hun heller ikke vil diskutere sig hæs.